Ansøgning om sportslig godkendelse hos Team Danmark

Læs venligst teksten, inden du begynder på ansøgningen og bemærk, at du skal bruge både din egen mailadresse og en mailadresse på en forælder/værge i forbindelse med ansøgningen.

Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark har du mulighed for at forlænge din ungdomsuddannelse. De forlængede uddannelsesforløb er oprettet for at give atleter mere tid til såvel uddannelse som sportsaktiviteter på eliteniveau.

Du har dog også mulighed for at tage din uddannelse uden at forlænge, men en godkendelse er ofte et vigtigt dokument for skolerne, så de ved, at du er i en særlig situation.

Der er både fordele og ulemper ved et forlænget forløb, og det er meget forskelligt i forhold til de enkelte idrætsgrene. Derfor er det vigtigt, at forlængelsen giver mening for dig.

I princippet er det muligt at gennemføre et forlænget uddannelsesforløb på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner. Men det er op til den enkelte skole at afgøre, om de ønsker at modtage elever på forlængede forløb, og hvordan de i praksis tilrettelægger forløbet.

I folderen "Ungdomsuddannelse og elitesport 2010/2011" kan du læse om retningslinierne for godkendelse til et forlænget forløb.



Start ansøgning her